Categories
Nyheder U19

Stortalent underskriver professionel kontrakt

I denne sæson har Oliver Ross været brandvarm for AaBs ungdomshold og scoret mål på samlebånd. Det belønnes nu med en professionel kontrakt.

I efteråret scorede han 15 mål i 11 kampe for u17-holdet. I vinters blev han rykket op på u19-holdet, hvor han har kvitteret med 3 mål i forårets 4 første runder. Han har sågar også trænet med Superligatruppen.

Talentet er stort og det samme er AaBs tiltro til Ross, idet at han nu har underskrevet sin første professionelle kontrakt, som strækker sig over 3 år. Hovedpersonen selv, er meget tilfreds.

“Det føles fantastisk,. Det er jo dét, jeg altid har ville og det man har spillet for. Så det er kæmpestort og noget jeg er rigtig stolt af, at have opnået allerede”, siger Oliver Ross.

Oliver, som er lillebror til Mathias Ross, er reelt kun u17-spiller, men han har etableret sig på u19-holdet i foråret og har fuldt fokus på det.

“Der er mit fokus lige nu, og gøre det bedste jeg kan og spille med i toppen af ligaen.”

“Langsigtet vil jeg selvfølgelig gerne have en masse kampe som AaB spiller, og gøre det rigtig godt i AaB, men det tænker jeg ikke så meget på lige nu.”