Categories
Transfernyheder

Okore solgt til Kina

Her til morgen blev det en kendsgerning, Jores Okore er skiftet til Changchun Yatai. Han skriver under på en 3-årig kontrakt med den kinesiske klub.

Okore kom til AaB i sommeren 2017, efter et mislykket ophold i F.C. København. I AaB fandt han rytmen, og var fast mand fra sin ankomst. Han spillede 115 kampe og scorede 5 mål for AaB.

“Som klub og som by har AaB og Aalborg mere end indfriet mine forventninger, og jeg ser tilbage på en god tid, hvor jeg dog stadig er meget ærgerlig over, at vi ikke fik givet klubben og fansene endnu en titel, da vi i den seneste sæson havde chancen i pokalfinalen”, udtaler Jores til AaBs hjemmeside.

Som 1885vibes tidligere har kunnet oplyse, er det en handel der indbringer AaB et beløb på omkring 3 millioner.