Categories
Optakt

Varm op til AaB-Sønderjyske

I dag kl. 19 tager AaB imod SønderjyskE på Aalborg Portland Park. Aftenens kamp er det 40. opgør mellem de to klubber.

De sidste 6 indbyrdes kampe er endt med 4 sejre, 1 uafgjort og 1 nederlag til AaB, med en målscore på 10-5 i AaBs favør. I foråret har AaB og SønderjyskE været de ringeste hold i ligaen. De har henholdsvis 3 og 4 point i de først 6 kampe.

Tom van Weert ligner en mand der kan få sin første start i foråret og han er klar over vigtigheden af aftenens kamp.

“Jeg forventer en kamp med mange dueller og meget fight. Begge hold har brug for en sejr. Vi skal bare give den fuld gas i aften og tage 3 point!”

Kampen er vital for AaBs plads i top 6-ræset. Uden en sejr vil man både være bag de andre på point og målscore. 3 finaler venter mod 3 direkte konkurrenter. I aften skal holdet vise, at de kan rejse sig ovenpå fadæsen i Horsens. Spillerne er tændte, banen er god, i aften er den perfekte aften at vende stimen og bevise holdets værd.

Categories
Optakt

Truppen mod SønderjyskE

Mandag kl. 19 tager AaB imod SønderjyskE på hjemmebane. For begge hold en livsnødvendig kamp, for holde sig i ræset om top 6. På samme tid også vigtig for at holde sig væk fra nedrykning, nu hvor Lyngby brager frem. Kasper Kusk er tilbage efter sygdom, mens Lucas Andersen og Oscar Hiljemark stadig sidder ude. Også Jakob Ahlmann er tilbage, efter han sad ude med karantæne mod Horsens. Her er de 19 udvalgte

1 Jacob Rinne

2 Kristoffer Pallesen

3 Jakob Ahlmann

4 Mathias Ross

6 Pedro Ferreira

8 Iver Fossum

9 Tom van Weert

11 Tim Prica

14 Malthe Højholt

15 Lukas Klitten

16 Magnus Christensen

17 Kasper Kusk

18 Martin Samuelsen

22 Andreas Hansen

25 Frederik Børsting

26 Rasmus Thelander

30 Rufo

31 Daniel Granli

35 Marcus Hannesbo.

Categories
Optakt

Varm op til AC Horsens-AaB

I dag kl. 18 fløjtes der op til kamp på CASA Arena. AaB og Horsens tørner sammen for 33. gang i Superligaen.

De sidste 3 indbyrdes opgør er endt med 3 AaB-sejre med en samlet målscore på 10-0. De sidste 5 udekampe mod Horsens er end med 1 sejr, 2 uafgjort og 2 nederlag, og en målscore på 6-5 i AaBs favør. Hverken AaB eller Horsens har vundet i forårets 5 kampe, men AaB har til gengæld hentet 3 point mod Horsens 2. Horsens har sågar ikke scoret endnu.

Lukas Klitten ligner en mand der får chancen fra start og hans forventninger til kampen lyder således;

“Jeg forventer en spændende kamp mod et Horsens-hold der forsvarer sig godt. Jeg tror det bliver en fed kamp, med god intensitet, hvor begge hold helt sikkert vil gå efter sejren.”

Og intensitet kan der godt komme massere af. Horsens er nemlig det hold i ligaen der tiltrækker næstflest kort.

Men hvordan skal AaB så besejre Horsens? Det kræver at man får dynamik i spillet og flytter bolden hurtigt. Horsens defensiv har ikke været prangende i denne sæson, men under de rigtige forhold, har de en regulær betondefensiv, så det er vigtigt at udfordre dem på farten.

Det høje pres, vil som sædvanligt være et stærkt våben, ligesom mod FCN. Men modsat Horsens, går FCN altid efter at spille bolden ud bagfra, fremfor lange bolde. Så det høje pres vil spille en mindre, men stadig vigtig rolle. Fx. på andenboldene der vil komme.

AaB skal ikke besejre Horsens på fysikken, det skal gøres ved at vise at man er et bedre fodboldhold.

Kampen kan ses på TV3 Max

Categories
Optakt

Truppen mod AC Horsens

Onsdag aften skal AaB en tur til Horsens, hvor man kan tage et vigtigt skridt i kampen om top 6. Jakob Ahlmann er ude med karantæne, og er derfor ikke med, mens Samuelsen er tilbage i truppen. Cheftræner Cifuentes har udvalgt disse 19 spillere til at udføre jobbet.

1 Jacob Rinne

2 Kristoffer Pallesen

4 Mathias Ross

6 Pedro Ferreira

8 Iver Fossum

9 Tom van Weert

11 Tim Prica

14 Malthe Højholt

15 Lukas Klitten

16 Magnus Christensen

17 Kasper Kusk

18 Martin Samuelsen

22 Andreas Hansen

23 Robert Kakeeto

24 Vladimir Prijovic

25 Frederik Børsting

26 Rasmus Thelander

30 Rufo

31 Daniel Granli

35 Marcus Hannesbo

Categories
Optakt

Varm op til FC Nordsjælland-AaB

I dag kl. 14.00 gæster AaB Right to Dream Park, til det 56. indbyrdes opgør mod FC Nordsjælland i Superligaen.

De sidste 5 indbyrdes opgør er endt med to uafgjorte og 3 nederlag til AaB. AaB har ikke vundet over FCN siden 2018 og man er sejrsløse på udebane siden 2016 på udebane. Begge hold er blandt de mest formsvage i ligaen og har hver især en pointhøst på 2 point i de sidste 5 runder.

AaB er et af de hold i ligaen der scorer mindst, men FCN er dem der har holdt mindst clean sheets, med kun et enkelt af slagsen. Derimod kommer FCN frem til flere skud og afslutter bedre, mens AaB lukker flere mål ind. Daniel Granli er tilbage fra karantæne og hans forventinger lyder således;

“Vi har haft en god træninsuge og er klare til at kæmpe om, at tage de 3 point med hjem. Forventer et sultent og tændt AaB-mandskab i en vigtig kamp.”

Det tegner altså til en kamp der godt kan blive målrig, mellem to hold der begge skal have hul på bylden snart. AaB kommer til at have den fysiske overhånd, hvilket ikke har været tilfældet i de seneste kampe. Til gengæld vil man blive udfordret på det ypperste teknikken, hvor FCN, uanset form, er et utroligt stærkt mandskab.

AaB er mindre pressede på power, men presspillet skal, igen, sidde lige i skabet. Ellers spiller FCN’erne bare forbi AaB-spillerne.

Categories
Optakt

Truppen mod FCN

AaB står søndag eftermiddag overfor et vitalt opgør mod FCN, hvor man kan tage et vigtigt skridt i kampen om top 6. Daniel Granli er tilbage fra karantæne og er med i truppen, som skal forsøge at besejre FCN. Samuelsen sidder ude med den skade, han pådrog sig mod FCM. Cheftræner Cifuentes har udvalgt disse 19 spillere til at udføre jobbet.

1 Jacob Rinne

2 Kristoffer Pallesen

3. Jakob Ahlmann

4 Mathias Ross

6 Pedro Ferreira

8 Iver Fossum

9 Tom van Weert

11 Tim Prica

14 Malthe Højholt

15 Lukas Klitten

16 Magnus Christensen

17 Kasper Kusk

22 Andreas Hansen

23 Robert Kakeeto

25 Frederik Børsting

26 Rasmus Thelander

30 Rufo

31 Daniel Granli

35 Marcus Hannesbo.

Categories
Optakt

Varm op til AaB-FC Midtjylland

I dag kl. 19.00 tager AaB imod de forsvarende mestre fra Herning, til det 63. indbyrdes opgør i Superligaen.

De sidste 5 indbyrdes opgør er endt med én sejr, én uafgjort og tre nederlag til AaB, der dog er ubesejret i de seneste to kampe mod Ulvene. Foråret har budt på 2 point til AaB, mens FCM har hentet 6. De sidste 6 kampe har givet AaB en pointhøst på 5 point mod FCMs 13.

På stort set alle statistikker er FCM overlegne, så hvordan skal AaB så gribe kampen an, for at kunne overraske mod et hold, der på papiret både er stærkere og mere formstærke? AaBs nye stjerneskud, Marcus Hannesbo har et bud:

“Mine forventninger til dagens kamp er, at vi går ind og arbejder stenhårdt for hinanden hele kampen igennem, så er jeg også sikker på vi får et godt resultatet i bagagen”

Og netop det med at arbejde stenhårdt kan ses på statistikkerne, da AaB faktisk er det hold der har løbet længst i denne sæson. Men det viser ikke meget, det handler om at løbe de klogeste meter, ikke flest meter. Det viser FCM, der har løbet mindst af alle hold, men altså ligger på 2. pladsen, 12 point foran AaB.

For at kunne lave overraskelsen kræver det at AaB bryder nogle af statistikkerne, ved fx. at presse FCM til at lave fejl i opspillet, som de ellers sjældent gør, og løbe de kloge meter og udnytte de kontramuligheder der skulle opstå i løbet af kampen.

Kampen kan ses på TV3 Sport.