Categories
Nyheder

Efter VAR-brøler: FCN nedlægger ikke protest

Ved AaBs udligning til 1-1 blev der i første omgang dømt offside af linjedommeren. Efter VAR-gennemsyn, blev den dom fastholdt og Sandi Putros fløjtede spillet igang. Efterfølgende stoppede han spillet og dømte mål. Men det var et brud på fodboldloven.

Man kan nemlig ikke omstøde en dom, efter spillet er sat igang igen. Og da FCN havde igangsat spillet, skulle offside-dommen have stået ved magt. Det gjorde den dog ikke. Sandi Putros stoppede spillet igen, for at korrespondere med VAR-teamet, der altså ikke fandt frem til en offside.

Det vakte stor frustration hos FCNs stab på sidelinjen, der godt kendte de regler. Flemming Pedersen nedlagde også en mundtlig protest til 4. dommeren, men FCN har valgt ikke at følge op på den.

“Processen var forkert, og fodboldloven blev brudt. Men objektivt set var det en korrekt kendelse, og hensynet til det moralske og retfærdige vægter højere end teknikaliteterne”, udtaler FCNs sportsdirektør, Mikkel Hemmersam til FCNs hjemmesiden.

En beslutning der fortjener en skulderklap, da de formentlig kunne have fremprovokeret en omkamp, hvis de gik videre med sagen.

Categories
Nyheder

Udlejet AaB’er skyder Kolding i sænk

I dag, lørdag kl. 14, var der dømt nedrykningsduel på Autocentralen Park. Skive gæstede Kolding i en kamp, der var vital for skibonitterne. Før kampen lå bundproppen Skive 6 point fra Kolding og 8 point fra overlevelse.

Efter 18 minutter passerede Thomas Santos Koldings målmand, men Kolding svarede hurtigt igen i det 24. minut, hvor Oliver Drost udlignede. Der skulle dog ikke gå mere end 4 minutter, før Andre Bjerregaard headede bolden i nettet til 1-2, som også var stillingen ved pausen.

Anden halvleg blev sat igang og efter 64 minutter, havde Jeppe Pedersen forøget føring til både 1-3 og 1-4. I det 76. minut reducerede Oliver Drost med et flot trøstemål. Kolding pressede på i slutfasen, men Skive trak sejren i land og er nu kun 3 point bag Kolding.

For at gøre ondt værre, fyrede Kolding sin cheftræner, Morten Mølkjær, under en time efter slutfløjt.

Categories
Nyheder

Update på Samuelsens skade

Martin Samuelsen udgik i kampen mod FCM, med en blodig og brækket næse. I torsdags blev han opereret og er nu tilbage på træningsbanen. Men der er stadig tvivl at spore, om hvorvidt han bliver klar til søndagens kamp mod FC Nordsjælland.

Han deltog i lørdagens træning, men sad over da holdet skulle træne dødbolde, fortæller Martí Cifuentes til Nordjyske,

Dog har Cifuentes ikke afskrevet nordmanden til truppen mod FCN.

“Der er ikke truffet nogen beslutning, men det er muligt, at han er med. Det afgørende er, hvordan hans fornemmelse er. Han blev opereret i torsdags, og det er op til ham, hvor komfortabelt han synes, at det er at spille med den maske, eller hvor komfortabelt han synes, at det er, hvis han skal spille uden masken”, udtaler cheftræneren

Følg med på siden imorgen, når vi varmer op til kampen.

Categories
Nyheder

AaB-spiller skal opereres

Et voldsomt sammenstød mod FCM forårsagede en brækket næse til AaB-frontløberen, Martin Samuelsen.

“Martin skal opereres i morgen, og han kan derfor ikke være med til torsdagens træning. Forhåbentlig kan han få en ansigtsmaske og komme sig hurtigt. Det er op til den lægelige stab herfra, men jeg håber ikke, han er ude særlig længe”, udtaler Martí Cifuentes til Nordjyske

Det er derfor stadig usikkert, om Samuelsen er til rådighed i næste kamp, i Farum mod FC Nordsjælland på søndag.

Martin Samuelsen ankom i vinterens transfervindue på en låneaftale fra Hull City, der løber indtil sommer. AaB har en købsoption på ham.