Categories
Meninger

Sæson indtil nu med Jesper Simoni “Der er masser af plads til forbedringer og de forbedringer ser vi fra uge til uge.”

“Blæsten går frisk over Limfjordens vande”
Sådan skrev forfatter Erik Berthelsen, da han tilbage i 1935 forfattede teksten, til det nærmeste vi kommer en nordjysk nationalmelodi. En melodi som i øvrigt den dag i dag, stadig kan høres fra Vesttribunen når de nordjyske drenge og piger skråler med på “AaB vi elsker dig mer’ end du aner”


Og blæsten går i den grad frisk over Limfjordens vande for AaB i denne 21/22 sæson og heldigvis er der pænt med medvind.
Status efter de første 11 kampe, og dermed halvdelen af grundspillet i Superligaen er, at AaB ligger nummer 3 med 21 point efter 6 sejre, 3 uafgjorte og kun 2 nederlag.

Det er dermed den bedste sæsonstart for AaB i Superligaen i 20 år. Vi skal helt tilbage til sæsonen 01/02 for at finde en bedre start. Dengang hentede man 25 point på de første 11 spillerunder.

Jeg tillader mig at fokusere på det positive i dette skriv, selvom en statistisk nørd ville kunne punkter, som alt andet lige ville kunne bekymre en anelse. Selvom AaBs forsvar bliver rost til skyerne, så er de stadig et af de hold der tillader modstanderen flest store chancer. Indtil videre har vi været velsignet af, at AaB målmand Jacob Rinne har stået på et fantastisk niveau, og vel sagtens kun kan klandres ét enkelt af de ni mål der er lukket ind – Her tænkes på Brøndbys 2-1 scoring tidligere på efteråret. Til gengæld har jeg ikke tal på, hvor mange gange selv samme Rinne har hevet den ene store redning frem, efter den anden. Han er simpelthen vital for den succes som holdet har i øjeblikket.

Som sagt vil jeg ikke fokusere på det dårlige, eller udviklingspunkterne som det retteligt bør kaldes. Det er langt sjovere at fokusere på alt det positive – og der er nok at tage fat på her! Jeg kommer ikke til at gå alt for analytisk til værks, dertil er de analytiske evner hus undertegnet ikke stærke nok. Jeg vil skrive tingene som jer ser det, som jeg mærker det og som jeg hører det. Den sidste del med hørelsen vender jeg lige tilbage til.

Hvordan er AaB så kommet frem til den nuværende succes? Det er virkelig et godt spørgsmål, for vi skal ikke mange måneder tilbage før at man i det fjerne kunne høre visken om, at AaB træner Martí Cifuentes kunne tage hen hvor peberet gror! Undertegnet fik også, i et svagt øjeblik, sendt ham på porten.. Det er vist meget godt at AaB sportsdirektør Inge André Olsen har mere styr på sit blodtryk end jeg havde. Cifuentes overlevede den sløje start, og det skal vi være glade for, det er det kontinuerlige arbejde fra hans, stabens og spillernes side, vi nu ser udfolde sig, ikke til fulde, men i en meget meget positiv retning. Netop det at jeg ikke sidder med fornemmelsen af, at AaB er i nærheden af sit maksimale lige nu, er noget af det jeg glæder mig mest over. Der er massere af plads til forbedringer og de forbedringer ser vi fra uge til uge. Det er en fornøjelse at se, hvordan Cifuentes’ idéer (som var noget svære at få øje på i starten, for både fans og spillere), nu virkelig begynder at skinne igennem. Det er helt tydeligt at der har været stor fokus på det defensive samt fase 1 og 2 i henholdsvis opbygningsspillet nede bagfra, hvor det er helt tydeligt hvor stor en andel af opspillet som Jacob Rinne har (Det er i øvrigt noget der bør være til stor inspiration for andre hold), og op på den midterste del af banen, hvor pres og pasningstilbud begynder at sidde lige i skabet. Der er stadig pænt med plads til forbedringer i det offensive, hvor både det at komme frem til de åbne chancer samt ikke mindst at udnytte dem i det åbne spil, har været en udfordring i starten af sæsonen. Heldigvis har vi været ualmindeligt skarpe på standardsituationer, hvor især hjørnespark har givet et uhørt højt afkast i form af scoringer. Det’ sgu dejligt at have det våben, hvis spillet ikke helt flyder!

En der til gengæld flyder, er vores norske Elv Iver Fossum – Hold nu kæft hvor har han været god i den her sæson! 11 kampe, 5 mål, 4 assist – Værsgo! Den norske troldmand har været her, der og alle vegne. Han er den spiller i superligaen som har tilbagelagt flest kilometer, og hvilke kilometer det har været. Hans evne til at læse spillet og stå de rigtige steder, har været second to none i den første halvdel af grundspillet. Fortsætter han på det niveau, så skal vi nyde ham så længe det varer. Med kontraktudløb i sommeren 2023 er det ikke urealistisk, at han kan forsvinde allerede til vinter, hvis AaB virkelig vil lave en mønt på ham. Personligt håber jeg at han bliver i klubben minimum sæsonen ud, men pengene kan blive så store, at et salg er uundgåeligt.

En spiller hvor et fremtidigt salg også er uundgåeligt er ubetinget Malthe Højholt – førsteelskeren fra Hjørring – Som den direkte aflæser for Oscar Hiljemark, har han virkelig taget dirigentstokken fra dag ét i denne sæson. Jeg ved ikke hvad knægten har fået skudt ind i blodårerne hen over sommeren, og jeg er heller ikke sikker på at jeg vil vide det! Spøg til side. Højholt har udviklet sig i et astronomisk tempo. Vi skal ikke længere tilbage end til forrige sæson, hvor han lignede en kommende forstærkning på AaBs Jyllandsseriehold. De tider er heldigvis forbi. Malthe Højholt ejer den aalborgensiske midtbane sammen med Pedro Ferreira. Nogen førsteelsker er Ferreira ikke, han er nærmere gymnasiets badboy, og som det mest naturlige, render han med skolens smukkeste pige. Det er ham i øvrigt vel ondt, med tanke på det niveau som han også har lagt for dagen i denne sæson. Hvor Højholt i sidste sæson lignede en kommende forstærkning for Jyllandsserieholdet ude på Hornevej, så lignede Pedro en spiller i forårssæsonen, som med nød og næppe ville kunne kæmpe sig til en plads på bænket på AaBs serie 4 hold. Lige så ringe han var i foråret, lige så fantastisk har han været i denne sæson. Med 35 bolderobringer ligger han på en flot 1. plads i Superligaen ud i den disciplin. Eneste lille malturt i bægeret er, at han stadig tager nogle åndsvage gule kort.
Der kunne skrives stolpe op og stolpe ned om mange af AaB spillerne, men jeg vil skåne jer for yderligere. Jeg kommer dog ikke udenom lige at sende Kristoffer Pallesen en kærlig tanke. Superligaens assistkonge! Hvor fanden kom det fra? Vi var nok nogle stykker der lige måtte opdatere smartphonen en ekstra gang, da AaB i slutningen af november ’19 annoncerede at man havde forlænget Pallesens aftale med yderligere 4 år. Her to år senere, ligner det jo nærmest en genistreg fra Thomas Bælum, som var manden der fik den fantastiske idé.
Til slut har vi lige et hængeparti fra tidligere. Jeg skrev at jeg ville skrive den her artiklen som jeg så, mærkede og hørte alt omkring AaB. Især den sidste del med hørelsen, fortjener at blive fremhævet. Vesttribunen; For pokker der sker ting og sager nu! Egentlig kan jeg ikke kun beskrive det der foregår på den tribune i øjeblikket, som en del af høresansen. Det er hele pakken der kommer i spil her. Den udvikling som den tribune har været igennem i de sidste par sæsoner, og som virkelig har taget fart her efter tilskuerne igen fik lov til at komme til fodbold igen, er tæt på ubeskriveligt. Det er et tårnhøjt niveau der bliver lagt for dagen. Der er mange der har en stor stor ære af den udvikling vi ser. Vesttribunen som paraplyorganisation for et samlet fanmiljø med grupper som AaB Tifo Kaos, ASC og Auxilia samt de gamle Frontline og Boys drenge. Alle som en har de hævet niveauet på tribunen til et niveau som vi ikke har set i Aalborg før. Peter og Chemnitz i capotårnet, der giver den 200% gas hver evig eneste gang.. Respekt drenge!

Alle som en har fået Vesttribunen til at hoppe. Nu kan vi kun håbe på, at AaB også på banen hopper direkte ind i top 6 når 22. spillerunde er overstået. Det er jeg egentlig ikke så nervøs for, for den friske blæst fra Limfjordens vande, suser også over Vestbyens tage og Aalborg Portland Park.

Categories
Meninger

Status på vintervinduet med Jesper Simoni

Datoen siger 23 januar 2021, vejret er trist og gråt. Omtrent lige så trist og gråt som AaBs transfervindue indtil videre. Rygter vedrørende AaB spillere er der nok af, men der er alle sammen spillere som er på vej væk. Dags dato er det kun Kasper Pedersen, som officielt har takket af for at drage mod Esbjerg, men også spillere som Jores Okore og Magnus Christensen rygtes væk. Samtidig florere der et rygte om, at der også er interesse for Pedro Ferreira, noget der ikke kan komme som den helt store overraskelse. 

I den lidt mere kuriøse ende, har AaB sendt den 16 årige U19 målmand Theo Sander til Juventus. I første omgang er der tale om en prøvetræning, men rygterne vil, at Juventus skulle stå klar med et bud på den unge mand på 2 millioner euro. Rygterne er i hvertfald så kraftige, at AaB har set sig nødsaget til, at bringe en fondsbørsmeddelelse, nok mest af alt fordi man frygter at få en sag på nakken, som tilfældet var, da man undlod at orientere fondsbørsen i tide, i forbindelse med salget af Christian Bassogog.

De sidste par dage er der også blevet meldt om stor interesse for den unge Lukas Klitten. Det er den danskerglade italienske klub Sampdoria, som angiveligt skulle være klar til at hente Klitten i dette transfervindue, for at undgå konkurrence til sommer, hvor Klittens kontrakt står til at udløbe. 

Der er altså nok med rygter om spillere på vej væk, men hvad med den anden vej? Her 9 dage før transfervinduet lukker i, er eneste tilføjelse til AaB truppen, Daniel Granli, hvis frikøbsklausul man valgte at indløse hos svenske AIK fra Stockholm. Det føles ikke som en rigtig transfer, gør det? 

Sportschef Inge André Olsen blev i sin 9 årige periode som sportschef i Stabæk, kendt for at være en flittig mand, når det kom til at hente transfers ind til klubben. Mere end 70 spillere nåede Olsen at hente til Stabæk. Sommerens transfervindue, eller efterårets om man vil, viste også at Inge André havde fyldt blæk på fyldepennen. Den ene spiller efter den anden blev hentet ind, nogen med mere succes end andre. Derfor kan jeg godt forstå, at mange AaB fans efterhånden er ved at blive en anelse utålmodige.

9 dage resterer der som sagt, af vinterens  transfervindue og spørgsmålet er nu, hvad  vi kan forvente der kommer til at ske på indkøbsfronten i AaB. Lad det være sagt med det samme; jeg kommer ikke til at nævne nogle specifikke spillernavne, som jeg synes AaB bør gå efter. Hvis man skulle komme med er realistisk bud på indkommende spillere, ville det kræve at man hackede AaBs analytiker Jim Holm Larsens computer eller fik tilsnusket sig afgang til Inge Andrés Excel ark over mulige handler. Mine færdigheder indenfor hacking er desværre ikke gode nok til, at det er en mulighed. Derfor blive vi nød til at se lidt på de positioner hvor det virker mest realistisk, at AaB vil forsøge at forbedre sig. Nogle positioner er selvsagt mere kritiske end andre.

Der er ingen grund til ikke at starte med elefanten i rummet. Vi mangler en angriber! Det kræver ikke den store analytiske baggrund, for at kunne se, at den er helt galt oppe foran. AaB råder pt over to reelle angribere. Tom van Weert, som i øjeblikket ikke ville kunne score, om så keeperen var blevet betalt for at lade bolden gå ind, og så unge Tim Prica, hvis selvtillid på banen, ligner undertegnets, da han i den samme alder, skulle forsøge sig hos det modsatte køn. Absolut idéforladt, selvtillidsløst og ikke mindst forkrampet. Han vil så gerne, men intet lykkes for ham. Heldigvis er han en ung knægt, og hvor selvtilliden virker ikke-eksisterende inde på banen, så virker det modsat til, at den ikke fejler noget udenfor. Han skal have tid, han skal have ro og så skal han aldrig mere sammenlignes med sin far – I hvertfald ikke før han har banket +10 kasser ind på en sæson.

Inge André fortæller, at de arbejder på at tilføre en angriber til truppen, og at det skulle være lige op over. Det bliver spændende at se, hvilken type han finder frem og ikke mindst hvilken type der vil passe bedst ind i den måde, som AaB træner Martí Cifuentes vil spille på.

Af andre positioner som AaB bør overveje at kigge på, synes jeg at backerne er de mest oplagte. Hvis rygterne taler sandt, og Lukas Klitten forlader os, så skal der en erstatning ind på venstre backen. Samtidig bør man også overveje, om man ikke har brug for et alternativ til Kristoffer Pallesen på højre back. Jeg er med på at man ofte har benyttet Frederik Børsting dernede, når det har været nødvendigt. Men lad os være helt ærlige, Børsting er ingen højre back. Der har også været snak om, at Daniel Granli kan dække den position, det har vi endnu tilgode at se i AaB trøjen. Med det in mente, anser jeg det som værende mindre sandsynligt at man arbejder på at hente en ny mand i på den position, med mindre Henrik Dalsgaard selvfølgelig skulle være interesseret i at komme hjem. Jeg anser det ikke som fuldstændig umuligt, men realistisk set, så sker det tidligst til sommer, og selv der kan jeg godt tvivle på, at han er helt klar til at komme hjem.

På den centrale midtbane er AaB dækket godt ind, når alle mand er klar. Ferreira, Fossum og Hiljemark skriger af klasse. Jeg synes stadig der er et lidt for stort spring ned til de næstbedste, hvilket er spillere som Kakeeto og Højholt. Jeg har dog store forventninger til, at Højholt med minutter nok i benene, nok skal udvikle sig til en god AaB spiller, og skulle AaB modtage er bud på Ferreira som de ikke kan sige nej til, så bør man give Højholt chancen.

På fløjene er vi også dække fint ind, når alle mand er klar. Desværre har en spiller som Lucas Andersen været lidt for ofte skadet, det sidste års tid. Den direkte afløser for Lucas i den nuværende trup er til at overse. Oliver Klitten har flere gange fået chancen, men har endnu tilgode at gribe den. Han virker heller ikke som en spiller som AaB tror fuldt og fast på, på nuværende tidspunkt, hvilket en udlejning i efteråret også bekræftede. På højrekanten har Kasper Kusk spillet en af sine bedre halvsæsoner, og en Kusk i spillehumør bør være en sikker starter for AaB, så heller ikke her ser jeg AaB reagere.

Lidt utraditionelt slutter jeg af ved målmandsposten. Som tingene er nu, kommer AaB ikke til at hente en ny keeper ind, men tingene kan hurtigt ændre sig, skulle man modtage et acceptabelt bud på Jacob Rinne. Sker det, står Andreas Hansen klar i kulissen. Andreas har ved flere lejligheder bevist, at han har klar til at tage over, så det vil være en reservekeeper man skal ud og kigge på, skulle Rinne blive solgt.

Spændende bliver det i hvertfald, hvad de sidste dage af transfervinduet bringer. Én ting er dog nok sikkert – Der bliver sagt mere farvel og tak for denne gang, end velkommen til, når AaB og resten af superligaen lukker transfervinduet mandag d. 1 februar.

Categories
Meninger

Bliv klogere på Marti Cifuentes – interview med Jonas Giæver

Kort før nytår blev det officielt at AaBs nye træner hedder Martí Cifuentes og han overtog tøjlerne ved årsskiftet.

Siden Friis opsagde sin stilling i AaB, har der været tvivl og spekulationer om, hvem der skulle erstatte ham på lang sigt. Som kampene i efteråret gik blev det stille og roligt tydeligt, at Feher er bedst i rollen som assistent. Derfor er han nu tilbage i den rolle, hvor han nu, sammen med Rasmus Würtz, skal assistere Martí Cifuentes på trænerbænken. For de fleste der følger dansk fodbold, er han endnu et ukendt navn og hans evner står stadig hen i det uvisse for mange. Derfor har vi fanget Jonas Giæver, norsk sportsjournalist, som kan give os et indblik i, hvilken træner det er, Inge reelt har fået fingrene i.

Højt presspil, smuk fodbold og talentudvikling er noget af det der stræbes efter i AaB, men hvordan rimer det på Cifuentes?
“Det er meget foreneligt med Cifuentes. Men, han er en pragmatiker. Der hvor der er begrænsninger så er han meget god til at arbejde rundt om dem!”

Og hvordan er Cifuentes’ leder- og spillestil?
“Cifuentes er meget åben og ærlig om sine forventninger og virker at bruge tid på enkeltspillere. Han tror nok meget på individet, og udvikler både spillere og mennesker. Han sværger til Cruyffs tankegang, så det skal være underholdende og offensivt. Jeg tror ikke vi i Norge har fået set alt han er i stand til offensivt.”

Men hvad fik Cifuentes reelt opbygget i Sandefjord?
“Først og fremmest skabte han et hold som havde tro og tryghed i spillet og filosofien. Sådan set præsterede de langt over evne. Jeg synes derfor der bliver ekstremt spændende at se hvad han kan gøre med klassespillere, hvilket der er i Aalborg. Jeg tror virkelig at AaB og Inge har gjort en genistreg her!”

På profilen ligner det en drømmetræner for AaB, men man kan så tvivl ved hans CV og meritter. Hans største bedrift er en oprykning til Eliteserien og at undgå nedrykning i den efterfølgende sæson. Ikke just noget der skriger efter titler og topplaceringer. Men faktum er at han tog en stensikker nedrykker, som havde fået cuttet 30% af sit budget efter oprykningen, og sikrede overlevelse med 8 point ned til stregen.

Fang Jonas på Twitter her
https://twitter.com/CheGiaevara

Categories
Meninger

Året der gik

Hvad der har været et meget turbulent år i AaB-regi, er nu ved at tage sin ende. Der har været opture og optræk til gode ting, men alligevel står man med en meget uforløst fornemmelse i sidste ende.

Året startede med et stille transfervindue, som dog sluttede med et brag, da sæsonens hidtidige helt store åbenbaring, Mikkel Kaufmann, blev solgt til FC København for over 20 milloner.

Og efter lutter sejre i vinterens testkampe, startede forårssæsonen ud med to sejre mod Silkeborg og Brøndby, efterfulgt af et snævert 3-2 nederlag i Parken, hvor vi fik set Lucas Andersen brillere, som vi har været vant til. Det slog dog ikke holdet ud, og efterfølgende fik man tilkæmpet sig en pokalsemifinale, efter en kamp netop FCK på Aalborg Stadion. Det var en mindeværdig kamp, hvor Mathias Ross i ægte Elkjær-stil gav AaB føringen, da han scorede på et flot hovedstød, mens han manglede den ene støvle. Derefter cementerede Oliver Klitten sejren, da han fik prikket bolden i mål, efter en flot dribletur af Kasper Kusk. Næste kamp blev Lyngby pillet fra hinanden af Kasper Kusk, som næsten egenhændigt, fik sendt dem hjem med et 3-0 nederlag i baggagen. Dog skulle denne gode stime ikke være starten på nogen vanvidsslutspurt mod top 6, eller mere. Som resultat af corona pandemien, blev Lyngby-kampen spillet uden tilskuere og det blev den sidste kamp, inden en lang pause, for Superligaen lukkede ned, ligesom resten af landet. Men under den lange pause tiltrådte en hvis mand sin stilling som sportschef i AaB. 1. marts var første arbejdsdag for den ambitiøse nordmand, Inge André Olsen, som man havde hentet i norske Stabæk. Fra dag 1 bidrog han med nogle store armbevægelser, som man ikke havde vant til i Nordjylland. For mange AaB-fans var det forfriskende med en mand, der så AaB som en storklub og som, endnu vigtigere, havde ambitioner som en storklub. Men der skulle handling bag. Og det kom der også. Men selvom det var et lyspunkt i en trist tid, var coronapausen på ingen måde belejlig for AaB. Ved fodboldens tilbagevenden var AaB helt rundt på gulvet, men fik med nød og næppe sikret uafgjort i Esbjerg, hvorefter der fulgte 4 nederlag i nederlag i ligaen, som dog var nok til top 6. I mellemtiden havde man dog sikret sig avancement til pokalfinalen, da AGF blev besejret på Aalborg Stadion foran 250 tilskuere. I ligaen lignede det at AaB, endnu en gang, skulle være blind passager, men det skulle ikke gå sådan. Med endnu en sejr mod AGF man ændret kurs og kunne se frem mod pokalfinalen med den bedst mulige optakt. Det skulle dog ikke nytte noget. Pokalfinalen skulle vise sig at være et kæmpe lavpunkt. Afbrydelsen, Lucas Andersen skade og den forfærdelige præstation var forhåbentligt en enlig svale og ikke noget der gentages i fremtidige pokalfinaler. Resten af 19/20 sæsonen var en opadgående kurve, hvor AaB fik gjort sig gældende i mesterskabsspillet og var millimeter fra en 4. plads. På papiret en godkendt sæson, men der var stadig noget uforløst.

Med den fine sæsonafslutning, var AaBs fans nu klar til at se om Inge André havde noget at have sine udtalelser i. Og der kom da også noget jubelrus i Aalborg, da man hentede angribertalentet med det velkendt efternavn, Prica, foran flere andre skandinaviske storklubber. Dog faldt humøret til jorden da salget af Patrick Olsen blev en kendsgerning. Kunne det virkelig passe, at man havde solgt en af ligaens største profiler til en rival og konkurrent for småpenge, for at erstatte ham med en uprøvet 22 årig fra den portugisiske 1. division? Mange såede tvivl ved Inges dømmekraft, men den tvivl blev gjort til skamme allerede i sæsonens første kamp i Lyngby, hvor Ferreira var banens absolutte bedste spiller. Det blev en meget skuffende 0-0’er, men der var optræk til noget spændende. Og det blev endnu mere spændende da Inge hentede Patrick Olsens reele afløser, Oscar Hiljemark, som kom til Superligaen med et CV der overgår langt de fleste i ligaen. Der var hype, fansene var spændte, spillet på banen så godt ud og nu havde man fået en kæmpe profil til holdet. Allerede fra kamp 1 mod FCK i Parken var det tydeligt, at det var en topspiller der var havnet i Aalborg. Sammen med Ferreira, dominerede han midtbanen og med en Fossum i hopla, var det givet at AaB skulle vinde i Parken for gang i over et årti, i ligaen. Med blod på tanden skulle AaB tage imod Vejle på hjemmebane, som endte ud i et nederlag og hvor man i det sidste kvarter fik flashbacks til de gamle leverpostejsagtige AaB-dyder, som man i de sidste år har fået at se alt for mange gange. Det blev også den sidste kamp med Jacob Friis i spidsen for holdet, da han opsagde sin stilling for at få mere tid til familien, som desværre står i en træls situation med datteren, Luna. En overraskende, men fuldt forståelig beslutning, som gjorde Peter Feher til midlertidig cheftræner for holdet. Og ligesom efter pokalfinalen, rejste holdet sig og kom ind i en god stime som bød på sejre over Brøndby og Randers, uafgjort mod de forsvarende mestre fra Herning og en plads videre i pokalturneringen. Men den bølge som Feher og holdet red på, nåede sin ende. Brat. Nederlag til OB og B93 gav AaB en mindre favorabel position i tabellen og sendte også klubben ud af pokalturneringen. Det viste måske også hvor stor en betydning Hiljemark havde fået for holdet, da disse kampe var i hans fravær. Med nød og næppe fik man besejret Lyngby på hjemmebane på to mål af Kasper Kusk og et langskudsmål fra Iver Fossum, men spillet var slet ikke hvor det skulle være. Og det blev også udstillet i efterårets sidste kamp i Aarhus, som bød på en regulær spillemæssig afklapsning, hvor AaB-spillerne ikke fik et ben til jorden i første halvleg og måtte drage hjem til Aalborg med et skuffende 3-0 nederlag, efter en anden halvleg som heller ikke var noget at råbe hurra for.

Inden året gik på held tikkede der dog to julegaver ind på Inges kontor, i form af at Joakim Mæhle var blevet solgt dyrt til italienske Atalanta, hvilket sendte et millionbeløb til Aalborg. Og inden Inge kunne gå på juleferie, fik hans og landet Martí Cifuentes som cheftræner.

Categories
Meninger

Jesper Simoni: Hvem bliver den næste AaB træner?

Dette her indlæg er lavet af Jesper Simoni: Torsdag formiddag d. 29 oktober, måtte de fleste nordjyder og andet godtfolk med AaB i hjertet, lige trække vejret ekstra dybt, da nyheden om, at AaBs cheftræner Jacob Friis havde valgt at opsige sin stilling i AaB, for at hellige sig sin familie. En beslutning som man i øvrigt kun kan have den dybeste respekt for, med tanke på hvad familien Friis har været igennem det sidste år.

Da chokket lige så stille var ved at bundfælde sig, stod næste bekymring klar; Hvem skal overtage cheftrænerposten nu?
Det har jeg forsøgt at kigge lidt nærmere på. Allerede nu vil jeg godt komme med en lille disclaimer. Jeg kommer ikke til at bringe nye navne på bordet. Jeg kommer dog til at nævne en kontroversielt kandidat, som vil få de fleste nordjyder til at spørge sig selv, om jeg dog fuldstændig har tabt sutten? Bare rolig, det har jeg ikke.. Men kandidaten skal nævnes!
Mange navne har allerede været nævnt som mulige aftager for Friis, og jeg vil fokusere på de helt åbentlyse, udelukkende vurderet ud fra historik og spilfilosofi.

Ståle Solbakken
Vi kan lige så godt få det overstået med det samme. Der findes ikke en ekspert her i landet, som ikke allerede har bragt tidligere AaB profil og FCK træner Ståle Solbakkens navn i spil. Det er helt naturligt at nævne en arbejdsløs Solbakken, når listen over kandidater skal laves. Når jeg sidder laver listen med plus og minus, og har tidligere Solbakken udtalelser med i vurderingen, så kan jeg kun finde én ting der skulle tale for, at AaB og Ståle vil være et godt match. Det plus er ikke overraskende, at Ståle er tidligere spiller og profil i AaB, men så stopper det også der. Der er absolut intet andet der taler for, at Ståle skulle være interesseret i AaB, og der burde heller ikke være noget fra AaBs side der talte ret meget for, at hente en træner ind som Ståle, med den profil som han nu engang har. Da Ståle forlod AaB tilbage i 2000 var det bestemt ikke som en folkehelt i det nordjyske. Én ting var, at han tog skiftet til FCK, noget helt andet var måden som han valgte at få gennemtrumfet skiftet på. Kønt var det ikke. Solbakken er utvivlsomt den mest succesfulde træner, målt på trofæer og international succes, den bedste danske fodboldrække har set, og netop derfor er det en yderst dyr Herrer som AaB i sin nuværende økonomiske form, slet ikke bør overveje at sprænge banken for at få. Der er intet der taler for, at AaB er en stor nok klub for Solbakken, noget han i øvrigt direkte har fortalt Lynge Jakobsen, da denne på et tidpunkt spurgte ind til, om Ståle kunne være interesseret i at træne AaB. Dette endda før den kolossale succes som han efterfølgende fik i FCK. Der er intet der har ændret sig der. AaB er stadig et middelmådigt hold med pil op, målt på placeringer og økonomi. En anden ting der taler i mod valget af Ståle, er hans spilfilosofi. Ståle har alle dage sværget til en klassisk 4-4-2 med hurtige fløje og et ordentligt lokum på toppen. Det er så langt fra hvad AaB praktiserer nu og som klubben er ved at implementere hele vejen ned igennem ungdomsrækkerne. Jeg kan med andre ord slet ikke se, at AaB og Ståle Solbakken skulle være et match, og det vil i øvrigt også undre mig, hvis Ståle Solbakken ikke havde tilbud fra og ambitioner om, at komme til langt større Herregårde, end hvad Hornevej i det østlige Aalborg kan tilbyde.

Kjetil Knutsen
Den nuværende succestræner i norske Bodø/Glimt bør og skal også være på den liste over mulige AaB trænere, som sportschef Inge André Olsen har til at ligge i sin skrivebordsskuffe! Kjetil Knutsen har gjort kometkarriere i den norske Elitedivision, hvor han sidste år førte Bodø/Glimt til en flot sølvmedalje, som samtidig sikrede ham titlen som Årets træner i Eliteserien. Den 2. plads har Knutsen og Bodø/Glimt i år, på smukkeste vis, udskiftet med en 1. plads og dermed på vej mod sten sikkert guld, i en af de mest overbevisende præstationer man har set oppe i Norge i mange år. Efter 23 runder ligger Bodø/Glimt nummer 1 med hele 16 point ned til andenpladsen. 20 sejre 2 uafgjorte og kun et enkelt nederlag er det indtil videre blevet til. Målscoren hedder 76-27. Det vidner om en træner, som virkelig tænker offensivt, og hvem kan ikke lide det? Knutsen er kendt for sit høje pres, noget som AaB igennem de sidste sæsoner har praktiseret.. Nogle gange mere heldigt end andre. Knutsen går ikke på kompromis med sin spillestil, en spillestil der 1:1 passer ind i den måde som AaB gerne vil spille fodbold på. Dommen bør være klar! Knutsen er manden der bør få chancen for at føre AaB helt op i toppen af dansk fodbold! Så burde det trænerproblem være løst, men så simpelthen er det desværre nok ikke. Knutsens resultater er noget der vækker genklang ude i Europa, og på den baggrund kan det være svært at overbevise ham om, at danske AaB bør være næste stop for ham. Det er i hvertfald her at norske Inge André skal skrue op for den norske dialekt og charme, hvis det skal lykkes. Næste problem er økonomien. Knutsen har kontrakt i Bodø/Glimt frem til udgangen af juni 2022. Det betyder at AaB skal have tegnedrengen frem, hvis de skal overbevise Bodø/Glimt om, at de skal lade deres mestertræner gå før tid. Om det er realistisk at blive enige med Bodø/Glimt skal jeg lade være usagt, da min viden simpelthen ikke rækker til, hvad norske mestertrænere kan købes fri for. Lige som tilfældet var med Ståle Solbakken, så har jeg også min tvivl i forhold til, om AaB er stor nok for Kjetil Knutsen, når han er klar til at tage det næste skridt. Der er kun én måde at finde ud af det på, nemlig at spørge manden selv.

Peter Feher
AaBs vikarierende cheftræner, som nornalt vis gør sig som assistenttræner eller First Team Coach om man vil, skal også nævnes som et bud. Måske endda et seriøst bud. Rigtig meget taler for, at Feher kan være manden, som fremadrettet kan komme til at stå i spidsen for Hele Nordjyllands Hold. Fehers profil passer perfekt ind i AaBs tankegang. Det er lige fra fokus på talentarbejde til foretrukken formation til udtrykket på banen. Og så kunne vi egentlig bare stoppe her og stikke Feher en 3 årig kontrakt og så ellers fortsætte med arbejdet. Så simpelthen er det dog næppe. Der er ingen tvivl om, at Feher kan gøre det meget svært for Inge André at komme uden om ham. Vinder han de kampe som han får lov at stå i spidsen for, så er det oplagt at fortsætte med Feher. Der er dog også ting der taler i mod. Fehers erfaring som træner i landets bedste række, er til at overse. Kampen mod Brøndby var Fehers første som cheftræner i Superligaen. Han har tidligere, med noget blandet succes, stået i spidsen for 1. divisionsklubberne Hellerup IK (HIK) samt FC Helsingør. Langt mere interessant er hans tid i FC Nordsjælland, hvor Feher tidligere har ført klubbens U19 hold frem til DM guld. Ud over det har han været First Team Coach samt assistenttræner under nuværende landstræner Kasper Hjulmand. Når man banker lidt på vandrørende i det nordsjællandske fodboldlandskab, så finder man kikke én der har noget negativt at sige om Peter Feher. En mand der er vellidt hvor end han kommer og som er yderst respekteret for det arbejde han har udført i de klubber han har repræsenteret. Feher er skolet og formet af sine mange år i FCN, og kender dermed indgående AaBs fodboldchef Søren Krogh. Dette er bestemt ikke diskvalificerende, da man må forvente, at en kommende AaB træner kommer til at arbejde tæt sammen med fodboldchefen, når resterne af strategi “Nordkraften” skal støbes og formes. Spørgsmålet er nu bare, om Feher er et stort nok navn for AaB og Inge André Olsen? Jeg har min tvivl. Siden Inge André tiltrådte, har han vist, at han ikke er bange for at tage nogle chancer med de folk han omgiver sig med, samt ikke mindst det, at han virkelig har sat sit eget hold. Feher er yderst respekteret som assistenttræner/First Team Coach, og spørgsmålet er, hvor AaB tror de kan få mest ud af Fehers evner? Med de skudsmål han får med på vejen, hælder jeg mest til assistenttrænerrollen. Mon Inge André er enig?
Som jeg teasede for i starten af denne artikel, så har jeg også et kontroversielt valg med. Det er et navn som ikke er blevet nævnt så flittigt som de andre, som jeg allerede har gennemgået, men som bestemt bør nævnes, om ikke andet, så for at få lukket den én gang for alle.

Alexander Zorniger 
Manden der ene mand var ved at smadre infrastrukturen i Brøndby, kortslutte alt talentarbejde og kun få sekunder fra at føre Brøndby frem til deres første danske mesterskab i mere end ét årti.
Alt skriger bare Nej Nej Nej….. Men der er noget ved Zornigers spillestil som bør få Inge André Olsen til lige at hive en reference eller to på manden. Zorniger er skolet af Red Bull spillestilen, en spillestil som man i AaB tydeligt skeler en del til. At se Zornigers Brøndby spille med den intensitet og presspil var intet andet end hæsblæsende! Hans tilgang til spillet på banen flugter fuldstændigt med det som AaB søger, men så slutter det nok også der! Zorniger beviste i Brøndby, at han er alt andet end det som “Nordkraften” lægger op til. Ungdomsarbejde er ikke noget Zorniger bruger tid på, hans ledelsesstil sled spillerne op, og så fremstod han som en enevældig hersker på Vestegnen. Det er værdier som på ingen måde matcher AaB, og derfor bør al snak om Zorniger som kommende AaB træner stoppe her….. Men altså, det presspil han står for.. Jeg kan lige se det for mig…

Det bliver spændende at se, hvem Inge André hiver op af hatten. Bliver det en af de 4 navne jeg netop har gennemgået eller bliver det en, for os nordjyder, totalt ukendt mand, hvis profil lige har fået en tur igennem AaBs datasystem? Det ved kun Inge André.
Én ting er sikkert og det er, at det er Peter Feher der står i spidsen for AaB, når de fredag aften gæster Randers FC.

Categories
Meninger

Pedro – scoop eller ej?

Da Inge André Olesen hentede klubbens nye 6’er, så havde man måske regnet med noget, der på papiret var bedre end det vi havde i truppen i forvejen, og ikke en ukendt skikkelse nede fra Portugal.

På attenfemogfirsvibes har vi kigget yderligere på de stats som vi har fundet på Pedro Ferreira. For god ordens skyld vil vi lige nævne, at de stats, der er brugt her i artiklen, stammer fra før mandagskampen mod Vejle. De er dog stadig relevante for klubbens nye 6’er.

Han har lavet 18 tacklinger i Superligaen. På denne bedrift topper han Superligaen – ingen andre har lavet flere end ham.
Hvis vi går videre til dueller vundet langs jorden er Pedro på en andenplads, her han vundet 33 dueller. Pedro topper igen Superligaen på flest erobringer af ikke-forsvarsspillere, hvor han er oppe på 12 styk. Han er også i besiddelse af en kæmpe løbekapacitet inde på banen, her er Pedro på en tredjeplads med hensyn til flest meter per kamp. Her ligger Fossum i øvrigt på en førsteplads.

Udfra de tal som vi har gravet frem i artiklen, er det en sublim transfer som Inge har lavet, taget i betragtning af hvor meget (lidt) klubben har betalt for vores nye portugisiske 6’er.

Categories
Meninger

SOMMER TRANSFERVINDUET 2020

I AaB-regi har dette været et meget bemærkelsesværdigt transfervindue. Efter Inge-André Olsen er kommet til, er transferstrategien blevet ændret drastisk. De unge skal ikke have det for nemt og det skal dem i start 11’eren heller ikke. Der er altså ingen gratis pladser i truppen længere.

Den 18-årige forsvarsspiller, Vladimir Prijovic, er blevet hentet i Røde Stjerne og kan anses som en erstatning for Bærtelsen, som er blevet solgt til Vendsyssel FF. Nkada er kommet på lån fra Stade Reims og kommer med en ting som truppen har hungret efter i lang tid. Fart. Med fart kommer dynamik og det har vi også manglet, især på midtbanen, hvor spillet ofte har været klumpet fordi Christensen og Kakeeto ikke just har sine spidskompetencer på bolden. Og lige præcis derfor er Pedro Ferreira en perfekt signing, som det har set ud indtil videre. Og udover sin glimrende teknik, er han også fantastisk til at læse spillet og stoppe angreb. Dog skal han droppe de dumme gule kort.

En anden mangel har været bredde i forsvaret, hvor det til tider har set tyndt ud i Thelanders fravær og hvor der er behov for en centerback til 3 bakkæden. Det har Inge forsøgt at løse, ved at hente norske Daniel Granli på lån i svenske AIK. Han har imponeret i sine første kampe, hvor Thelander ikke har været savnet. Fortsætter han de flotte takter, vil begge parter nok være interesserede i at gøre aftalen permanent.

I den flotte ende, har Inge også henter Tim Prica og Oscar Hiljemark. Normalt spillere som er udenfor vores rækkevidde, hvilket kan ses hvis man dykker lidt ned i hvilke klubber der har været efter dem. Og som om det ikke var nok, er de også blevet hentet til klubben for peanuts. Omend Tim havde en sløj start mod Lyngby og AGF, er det helt sikkert at det er en kommende topspiller, der render rundt på Hornevej og spiller i nummer 11. Apropos topspiller, så er det også en usædvanlig god spiller der render rundt på Hornevej i nummer 7. Oscar Hiljemark har tidligere spillet fast i Genoa og PSV, og har vundet flere mesterskaber i karrieren. Mon ikke de to nok skal få os til at glemme de to spillere som er taget til Aarhus.

Alt i alt et sublimt transfervindue som vi vil rate til en 8/10. Der skulle have været solgt nogle flere marginalspillere og så kunne vi godt have brugt en “stjerne” mere, evt. i angrebet.

Categories
Meninger

Varm op til den nye sæson med Jesper Simoni

Søndag d. 13.09.20 kl. 14.00 går det endelig løs igen med Superligafodbold. Lundtoftevej 61, 2800 Kgs. Lyngby er adressen hvor Lyngby Stadion har til huse, og det er netop på Lyngby stadion at hjemmeholdet tager i mod AaB, i en tro kopi af sidste års premierekamp. Denne gang både håber og tror vi på, at AaB tager alle 3 point med sig retur til Aalborg.
Der blæser nye vinde over Limfjorden, hvor unge udenlandske drenge, har indtaget Nordens Paris. Sportsdirektør Inge André Olsen har hentet intet mindre end 5 nye ansigter til truppen, i mens spillere som Patrick Olsen, Søren Tengstedt, Anders Bærtelsen, Rasmus Thellufsen og Wessam Abou Ali alle har forladt truppen. Derudover har AaB valgt at lade kontrakterne med Jacob Blåbjerg og Filip Lesniak løbe ud. 

Op til premierekampen i Lyngby, har AaB spillet 4 testkampe. Det er blevet til to nederlag, mod henholdsvis Esbjerg fB og Silkeborg IF (begge kampe tabt 2-1), samt to sejre hjemme på Hornevej mod først Rander FC (4-3) samt OB (2–1). Netop i testkampene har der været stor fokus på vores 5 nye spillere, Timothé Nkada, Vladimir Prijovic, Daniel Granli, Tim Prica og Pedro Ferreira. Især de to sidstnævnte har været en del i vælten for AaB. Vores nye svenske angrebshåb Bo Tim Rade Tiger Prica, bedre kendt som Tim Prica, behøver efterhånden ikke den store præsentation. 3 mål i de fire optaktskampe taler sit tydelige sprog – Det er en ung mand som ved hvor målet står. Prica har i øvrigt ikke fået mere end 45 minutter i nogle af de 4 kampe. Det bliver spændene at se, hvor lang tid AaB træner Jacob Friis kan holde Prica ude af startopstillingen. Hvor Tim Prica har fået en fantastisk start i AaB trøjen, har det knebet lidt mere for Pedro Ferreira. Jeg fornærmer vist ingen ved at sige, at det var en ung mand som lige skulle i form, som i de første par kampe indtog den centrale midtbane. Allerede efter 30 minutter i sin uofficielle hjemmebanedebut, mod Silkeborg, var Ferreira fuldstændig drænet for energi, havde Jacob Friis haft bare den mindste medlidenhed med ham, så havde han pillet ham ud allerede efter den første halve time. Der er ingen tvivl om, at Ferreira er en dygtig fodboldsspiller, ganske fint første touch på bolden, god til at skille sig af med den igen, og så er han ikke bange for at spille bolden fremad, ja endda selv tage turen frem, noget som AaB i lange perioder har savnet fra deres defensive midtbanespiller. Netop de defensive opgaver, er der hvor Ferreira har haft sine største vanskeligheder. Alt for ofte er han blevet fanget højt oppe på modstandernes banehalvdel, hvilket prompte er blevet straffet. Samtlige 5 mål som AaB lukkede ind i kampene mod Randers FC og Silkeborg IF, kom efter omstillinger, hvor AaBs restforsvar var decideret ikke eksisterende. Ikke engang en velspillede Robert Kakeeto kunne forhindre den ene omstilling efter den anden. Det er noget som, med rette, har bekymret trænerteamet i AaB. Det skal dog siges, at netop dette punkt var blevet meget bedre i den sidste testkamp hjemme mod OB.
Det samlede indtryk efter de 4 testkampe er noget blandet. På den ene side, har man fået massere af nyt blod ind, som kan være med til at ruske lidt op i de flinke nordjyske drenge, men samtidig er der ingen tvivl om, at det tager tid at få alle automatismerne implementeret hos de nye. AaB har spillet som nat og dag i perioder, og selvom det kun er testkampe, så kan man stadig godt ønske sig at relationerne sad lidt bedre. En spiller som Timothé Nkada er vanvittig hurtig, men man har slet ikke formået at udnytte hans fart ordentligt. Én gang lykkedes det at få isoleret Nkada en mod en, hvilket resulterede i sejrsmålet i 4-3 sejren over Randers FC. 
Hvis vi skal se lidt på de AaB spillere som vi kender så godt fra sidste sæson, så er jeg bestemt fortrøstningsfuld. Selvom vi stadig har været uden en skadet Lucas Andersen i opstarten, og selvom Rasmus Thelander også har været ramt af en skade, samtidig med at vi har haft Mathias Ross og Iver Fossum afsted på landsholdsoogaver, så har det set yderst fornuftigt ud. En spiller som Kristoffer Pallesen har været AaBs bedste i opstarten, tæt forfulgt af Tim Prica, som lige nøjagtigt ikke får titlen, grundet for få minutter på banen. Pallesen har taget den spillemæssige form, som han sluttede superligaen af med i sidste sæson, med sig ind i den nye. Det virker til at Pallesen har genfundet troen på egne evner, hvor især samarbejdet med Tom van Weert ude på højrekanten, har været en fornøjelse at følge. Nogen indlægsspecialist må vi nok bare erkende, at Pallesen aldrig bliver, men han arbejder stenhårdt i både offensiven og defensiven. Pallesen er begyndt at komme meget mere med i feltet, og er begyndt at få afslutninger på, hvilket nu også er begyndt at resultere i mål. Især løb til bagerste stolpe kan vise sig af være et giftigt våben fremadrettet. Pallesen og Ahlmann får vigtige roller i den kommende sæson. Det virker til at Jacob Friis har lagt sig fadt på, at formationen skal hedde 3-4-3. Den formation kræver utroligt meget af wingbackerne, som skal med frem over stepperne og som minimum skal noteres for en håndfuld assist hver, når sæsonen engang er slut. Hverken Pallesen eller Ahlmann har historisk set leveret nok assist eller scoringer for AaB, så det bliver spændende at se, om sæsonen 20/21 bliver der hvor vi for forløst de to backer.
Forløses skal også Kasper Kusk, som hen i mod slutningen af sidste sæson, mistede sin startplads til super pøleren over dem alle, Frederik Børsting, og derfor måtte en tur på bænken. Samme billede tegnede sig i de første par træningskampe, hvor Kusk igen var at finde på bænken. Heldigvis virker det til, at Kasper Kusk ikke har givet op endnu, hvor især de to sidste kampe mod Randers FC og OB tegnede rigtigt lovende. Alle ved at hvis Kasper Kusk er glad, så er AaB fansene også glade, så lad os håbe at Kusk giver os alle noget at smile over. Jeg er fortrøstningsfuld.
Det store spørgsmål op til sæsonåbneren mod Lyngby, er selvfølgelig startopstillingen. Som nævnt tidligere, så ligner det at Cheftræner Friis og assistenterne Würtz og Feher, har lagt sig fadt på en 3-4-3 formation. Vi ved at Rasmus Thelander og Lucas Andersen med 99% sikkerhed ikke er at finde i startopstillingen, så dem skal der findes erstatninger for. Jeg har en tro på at AaB stiller op med følgende:

    Rinne                   

Granli – Okore – Ross      

Pallesen – Fossum – Kakeeto – Ahlmann             

van Weert – Kusk – Børsting

Så er der ikke andet tilbage end at ønske drengene alt mulig held og lykke, når det søndag kl. 14.00 går løs i Lyngby