Categories
Interview

Sæsonen indtil nu med Louka Prip: “Jeg vil sige min debut i Parken var helt fantastisk.”

Da man i sommeren ’21 hentede Louka Prip fra de nykårende Superliga-nedrykkere Horsens fS, så var han nok hentet ind, som en bredde-spiller, der skulle være med til at øge konkurrencen oppe blandt de offensive spillere. Efter hans gode debut imod FCK på udebane, hvor han i øvrigt scorede sit første mål for klubben, så har man fra klubben nok fået et andet syn på Prip og hans kvaliteter. Det er i nuværende sæson blevet til 898 minutter fordelt på 12 kampe, hvor Prip har startet inde i 10 ud af 12 kampe. I de 12 kampe er det blevet til 3 mål, samt en enkelt assist.

Nu har I spillet i mod alle holdene én gang nu, og i ligger nummer tre i tabellen, sagt på nordjysk, det går rigtig fint for jer lige nu. Med egne ord, hvad er det der spiller lige nu for jer på holdet?
Jeg synes vi som hold spiller fremadrettet og underholdende fodbold. Vi skaber en masse chancer og vi snakkede om at score flere mål i åbent spil, hvilket vi har fået lagt ind i vores spil. Hvilket hjælper os meget. Jeg synes vi som hold hele tiden bygger nye facetter ind i vores spil, som gør os bedre fra kamp til kamp.

Du har haft rigtig mange gode kampe/indhop i sæsonen, hvilken kamp husker du selv bedst, og hvorfor?
Jeg vil sige min debut i Parken var helt fantastisk. Min første kamp og at score et mål mod FCK i Parken var rigtig stort.

I har alle sammen på holdet spillet godt indtil nu, men hvis du skulle udpege en holdkammerat, hvem skulle det så være, og hvorfor?
Jeg synes der er mange som har gjort det rigtig godt. Jeg synes Iver Fossum har været outstanding i de første 11 kampe, han scorer mål og laver assist, og giver altid 100% til holdet.

Hvad skal i fortsætte med som hold for at opretholde jeres topplacering?
Vi skal fortsætte med at udvikle vores spil, det vigtigste for os er, at være modige og turde spille langs jorden. Det er vores DNA og det skal vi opretholde hele tiden.

Der har været kæmpe opbakning til jer fra Vesttribunen, både på hjemmebane, men også på udebane. Hvilken betydning har de mest inkarneret fans haft i jeres optur indtil nu?
Det betyder alt. For os føles det som den 12 mand, som altid er bag os, det giver selvtillid og en masse gå på mod, når kampen går i gang. Fodbold er ikke det samme uden fans.

Categories
Interview

Sæsonen indtil nu med Anders Hagelskjær: “Vi skal blive ved med at træne godt, og holde fokus på vores egne ting og ikke så meget alt det rundt om.”

Hagelskjær har en fortid i FCM, Skive IK og Silkeborg IF, før han i sommeren ’21 skiftede til AaB på en fri transfer. De fleste AaB-fans kan nok uden problemer huske Hagelskjærs giftige diagonal bold op til Pallesen, der så resulterede i det afgørende mål nede i Viborg tidligere i sæsonen. I den nuværende sæson står Hagelskjær noteret for 271 minutter i AaB-trøjen, derudover har scoret et enkelt mål i AaB-trøjen.

Nu har I spillet i mod alle holdene én gang nu, og i ligger nummer tre i tabellen, sagt på nordjysk, det går rigtig fint for jer lige nu. Med egne ord, hvad er det der spiller lige nu for jer på holdet?
Jeg synes vi som hold har fundet en rigtig god base. Vi stoler på hinanden i de opgaver man får, og så leverer folk også på et højt niveau, som selvfølgelig gør, at vi har en tro på egne evner, samt en tro på det taktiske der bliver fremstillet.

Du har haft rigtig mange gode kampe/indhop i sæsonen, hvilken kamp husker du selv bedst, og hvorfor?
Jamen, selvfølgelig synes jeg jo indhoppet imod OB var både det sjoveste og bedste, fordi jeg fik den rolle som jeg fik, i og med jeg scorede et mål.

I har alle sammen på holdet spillet godt indtil nu, men hvis du skulle udpege en holdkammerat, hvem skulle det så være, og hvorfor?
Som du siger, så spiller vi både godt som hold og enkelt spiller. Men jeg må jo fremhæve Iver Fossum, han har gang i en rigtig stærk sæson med både oplæg og mål.

Hvad skal i fortsætte med som hold for at opretholde jeres topplacering?
Vi skal blive ved med at træne godt, og holde fokus på vores egne ting, og ikke så meget alt det rundt om. Vi har været gode til at tro på ligemeget hvordan kampen forløber sig, så ved vi, at vi er stærke i de forskellige facetter af spillet.

Der har været kæmpe opbakning til jer fra Vesttribunen, både på hjemmebane, men også på udebane. Hvilken betydning har de mest inkarneret fans haft i jeres optur indtil nu?
Man må bare tage hatten af for den støtte vi har fået. Det giver de sidste procenter, og de skal have en stor andel i, at det går som det går. Jeg kommer jo også fra en mindre inkarneret fangruppe, og jeg kan virkelig mærke den forskel det giver med så mange i ryggen til kamp.

Categories
Interview

Sæsonen indtil nu med Jakob Ahlmann: “Jeg har sjældent i mine mange år i klubben mærket så stærk en opbakning som vi har oplevet denne sæson.”

Han er flot, han er skøn og han er svigermors drøm. Det er blot nogle af de fraser, som menneskerne på Vesttribunen synger til Ahlmann i hans egen Fenerbahce-sang, under de forskellige opvarmninger til diverse Superliga-kampe, ikke kun på hjemmebane, men også på udebane. Nærmere introduktion omkring omkring Jakob Ahlmann kræves vidst ikke. I den nuværende sæson har Ahlmann fået 468 minutter ude på venstredøren. Det er blevet til 5 kampe i start-elleveren, og 4 som indskifter. Derudover står Ahlmann også noteret for én enkelt assist i den nuværende sæson.

Nu har I spillet i mod alle holdene én gang nu, og i ligger nummer tre i tabellen, sagt på nordjysk, det går rigtig fint for jer lige nu. Med egne ord, hvad er det der spiller lige nu for jer på holdet?
Vi har opbygget et fundament fra sidste sæson som fungerer rigtig godt. Det vil sige at selvom vi ikke spiller vores bedste kamp, er vi meget konkurrencedygtige og svære at slå. Det har kastet mange point af sig. Samtidig er der en stor konkurrence i truppen, så alle skal præstere for at få spilletid.

Du har haft rigtig mange gode kampe/indhop i sæsonen, hvilken kamp husker du selv bedst, og hvorfor?
Jeg var meget fint tilfreds med seneste indhop imod SønderjyskE. Vi får lukket kampen tidligt i 2. halvleg, og jeg bidrager med én god halvleg samt en assist.

I har alle sammen på holdet spillet godt indtil nu, men hvis du skulle udpege en holdkammerat, hvem skulle det så være, og hvorfor?
Jeg syntes Iver Fossum har været forrygende indtil videre. Han har virkelig steppet op. Men der kan nævnes mange, både Højholt, Thelander, Pallesen, og Rinne har spillet på et højt niveau.

Hvad skal i fortsætte med som hold for at opretholde jeres topplacering?
Vi har intet opnået endnu, så sulten og ærgerrigheden for at sammensætte en hel god sæson skal holde os kørende. Vi har haft mange sæsoner de seneste år, som har været alt for svingende i niveau.

Der har været kæmpe opbakning til jer fra Vesttribunen, både på hjemmebane, men også på udebane. Hvilken betydning har de mest inkarneret fans haft i jeres optur indtil nu?
Vi har alle mærket en fantastisk stemning, som vi sætter stor stor pris på. Jeg har sjældent i mine mange år i klubben mærket så stærk en opbakning som vi har oplevet denne sæson. Det giver ekstra procenter og er med til at løfte os alle. Det er en fed fællesskabsfølelse vi har med vores supportere.

Categories
Interview

Sæsonen indtil nu med Mathias Ross “Pedro og Malthe har været virkelig gode”

Alle holdene i Superligaen har nu mødt hinanden én gang nu. AaB ligger lunt med i toppen af dansk fodbold på en fin tredjeplads. Vi har fanget flere AaB-spillere til en snak omkring sæsonen indtil nu.

I skrivende stund har Mathias Ross startet inde i 10 ud af 11 kampe i sæsonen. Selvom han er forsvarsspiller, så har Ross også vist hele Aalborg sin målnæse. Han står nemlig noteret for 1 mål i sæsonen indtil videre – dette på et hjørnespark i kampen mod AGF på hjemmebane. Ross har også en hovedaktie sammen med Thelander, Granli og Hagelskjær i det defensive arbejde. Dette har gjort, at AaB er en af de sværeste klubber at score i mod – indtil videre i Superligaen.

Vi har fanget Mathias Ross til en lille snak omkring sæsonen indtil nu. Læs mere omkring det hele nedenunder her.

Nu har I spillet i mod alle holdene én gang nu, og i ligger nummer tre i tabellen, sagt på nordjysk, det går rigtig fint for jer lige nu. Med egne ord, hvad er det der spiller lige nu for jer på holdet?
Vi er blevet langt mere stabile i vores præstationer, og vi har haft et højt bundniveau indtil videre. Det har været rigtig godt, samtidig har vi fået en god defensiv base som hold.

Du har haft rigtig mange gode kampe i sæsonen, hvilken kamp husker du selv bedst, og hvorfor?
Det er svært at sige, men hjemmekampen mod AGF, hvor vi vinder og jeg scorer, det var en god kamp.

I har alle sammen på holdet spillet godt indtil nu, men hvis du skulle udpege en holdkammerat, hvem skulle det så være, og hvorfor?
Jeg synes at mange har leveret rigtig godt. Pedro og Malthe har været virkelig gode, samtidig har Granli, Iver og Thelander alle holdt et højt niveau. Mange har leveret godt synes jeg.

Hvad skal i fortsætte med som hold for at opretholde jeres topplacering?
Vi skal holde vores høje bundniveau, og tage en kamp af gangen. Den næste kamp er den vigtigste, og det skal fortsat være vores mentalitet.

Der har været kæmpe opbakning til jer fra Vesttribunen, både på hjemmebane, men også på udebane. Hvilken betydning har de mest inkarneret fans haft i jeres optur indtil nu?
Det har haft stor betydning for os, at få så god opbakning, som vi har fået. Til alle kampe i denne sæson, har det været rigtig god opbakning, så det har været fedt.

Categories
Interview

Hør Theo Sanders tanker omkring EM-kvalifikationen og hvem der af hans holdkammerater er bedst

Endnu en af vores young guns har været i aktion for et U-landshold. Det kommer nok ikke bag på mange, men det er Theo Sander, der er afsted med U/17-landsholdet, hvor de skal spille med om de famøse pladser til EM i Israel i 2022. Alle EM-kvalifikationskampene bliver i øvrigt spillet på Malta.

Kampen i går var den første for Theo Sander og U/17-landsholdet. De spiller alle kampene på Malta, hvor de skal kæmpe med om de eftertragtede EM-pladser.

Man må sige, at Theo Sander startede godt ud i EM-kvalifikationen med et clean sheet. U/17-landsholdet vandt desuden 2-0 over Montenegro.

Theo Sander og resten af U/17-landsholdet skal desuden ud i ilden igen på lørdag, hvor Malta venter. De slutter hele EM-kvalifikationen med en kamp i mod Tyrkiet.

Vi har fanget Theo Sander til en kort snak omkring kampen i går, hans holdkammerater og bare livet generelt som U-spiller.

Først og fremmest, hvordan følges det at repræsentere ens eget hjemland?
Man er først og fremmest selvfølgelig meget stolt. Det er noget af det man ville, når man blev ældre, og det gør jeg så nu.

I vinder 2-0 over Montenegro, og du laver et clean sheet. Hvordan lykkedes det dig at fremføre et clean sheet?
Vi har et meget stærkt hold med en masse dygtige spillere. Det er nok mere deres fortjeneste, at jeg holder buret rent, jeg gør bare det jeg skal gøre ordentligt.

Hvordan slår i jeres to kommende modstandere i form af Malta og Tyrkiet?
Vi skal være modige og spille som et hold. Vi har en masse dygtige spillere, der kan en masse på egen hånd, men så snart vi begynder at sætte tempo i det som et hold, er det virkelig høj klasse vi spiller med.

Nu har den brede befolkning måske ikke det største syn på jer som der render rundt på U-landsholdene, men er der en spiller på holdet her som der imponerer dig stærkt?
Altså vi har et meget godt hold med en masse gode spillere, men hvis jeg skulle udpege to spillere, så ville det være vores to i udlandet. Julius Beck og Zidan Sertdemir.

Hvordan får du det til at fungerer med skolen, når du er afsted med landsholdet, og bare generelt i AaB?
Har en tæt dialog med skolen om hvornår jeg er væk. Så har jeg ekstra timer med de andre AaB-spillere på skolen, så vi alle kan følge med på trods af vores høje fravær.

Categories
Interview

Hør Oliver Ross’s egne tanker omkring hans kamp imod Tjekkiet for U/18-landsholdet

Lige nu er Oliver Ross sammen med U/18-landsholdet på tur. Vi har fanget ham, og hørt lidt ind til hans kamp i mod Tjekkiet, hvor han i øvrigt startede inde.

Oliver Ross bruger landsholdspausen på at være med U/18-landsholdet på tur. I disse dage er U/18-landsholdet til en turnering nede i Kroatien.

I tirsdags mødte de så Tjekkiet i en målrig affære, hvor Oliver Ross startede på toppen som spidsangriber. Oliver Ross Blev skiftet ud i det 67 minut. Kampen endte desuden 3-3.

Vi har fanget hovedpersonen selv til en snak omkring tirsdagens landskamp.

Du fik i alt 67 minutter i går inde på banen, og i scorede 3 mål i alt som hold, en angriber fornemmeste opgave må være at score mål, hvorfor lykkedes det ikke for dig i går at score mål for Danmark?
Ja, sådan er det nogle gange, at man ikke scorer, men så det bare med at spille godt og kæmpe for holdet, jeg ved ikke helt hvorfor, vi havde ikke så mange chancer. Jeg vil altid gerne score, men sådan er det nogle gange.

Hvad synes du generelt omkring din egen optræden i mandagens kamp?
Jeg synes faktisk min kamp i tirsdags var rigtig fin, jeg var god med bolden og havde mange fine ting i kampen. Så uden at score var jeg godt tilfreds med min kamp.

Hvordan får du det til at fungerer med skolen, når du er afsted med landsholdet, og bare generelt i AaB?
Det er også vildt svært, de sidste mange uger har jeg haft meget at se til med Superliga, skole og landshold, så jeg skal være skarp, så jeg også selv kan være med. Men det handler om at have de mennesker der kan hjælpe mig med det hele og så at kommunikere godt selv.

Oliver Ross har yderligere to flere kampe under denne her landsholdssamling. Ham og holdet skal i aktion på fredag og mandag, imod henholdsvis Belgien og Kroatien.



Categories
Interview

Interview med Milan Makaric: “Selvfølgelig vil jeg gøre enhver AaB-fan glad”

Vi har fanget Milan Makaric til en lille snak omkring hans første tid i AaB som fodboldspiller, og alt det i mellem også. Læs med!

Først af alt. Hvad er den største forskel mellem den serbiske liga og Superligaen?
Den største forskel mellem den serbiske og danske liga er helt klart omgivelserne. Så vidt jeg har kunne se, så har alle holdene i den danske Superliga fremragende arbejdsforhold samt træningsfaciliteter og pæne stadions.

Hvad er dit indtryk af AaB som klub og Aalborg som by?
Hvad der angår klubben, er jeg meget overrasket. Jeg er blevet taget rigtig godt i mod siden min ankomst. Og vil egentligt gerne takke klubben for den velkomst som de har givet mig. De gode træningsforhold vil jeg gerne nævne igen, sammen med de gode fans og stadion. Alt det som AaB giver mig, vil jeg give igen med mål og mit spil inde på banen. Og selvfølgelig vil jeg gøre enhver AaB fan glad. Jeg kan også godt lide Aalborg som by, kulturen er helt anderledes i forhold til Serbien. Hvis jeg skal være ærlig, så kan jeg lide alt her i byen indtil nu.

Efter dine gode præsentationer nede i Serbien i den forrige sæson, har du så oplevet interesse fra andre klubber end AaB? Hvis ja, hvorfor valgte du så AaB?
Efter en god sæson dernede, var der en del interesse. Mit mål efter sådan en sæson er, at gå til en klub hvor jeg vil udvikle mig bedst muligt. Folk fra AaB havde fulgt mig i lang tid og vist en seriøs interesse for mig. AaB og mine ambitioner faldt sammen på en god måde, så jeg tænkte det ville være bedst, hvis jeg skiftede til Aalborg. Jeg tror at jeg lavede det rigtige skift ved at komme til AaB, og jeg vil gøre alt for at leve op til folks forventninger omkring mig.

Hvilken slags angriber er du på banen, og hvordan bliver du spillet bedst op af dine holdkammerater, så du har de bedste forudsætninger for at score mål?
De sammenligner mig meget med Diego Costa. Jeg vil tro, at jeg er en holdspiller. Jeg synes, at AaB har mange gode spillere, især de spillere der er tættest på mig som angriber. Jeg håber, at vi får et godt samarbejde, og at vi begynder score flere mål.

Nyt land, nyt sprog. Hvilke sprogvanskeligheder har du haft her i din opstart i AaB?
Det er rigtigt, alle ting er nye for mig. Jeg vil prøve at passe ind hurtigst muligt. Jeg er ikke perfekt til sproget, men jeg vil mestre det meget hurtigt, og derfor bliver alt lettere for mig.