“Blæsten går frisk over Limfjordens vande”
Sådan skrev forfatter Erik Berthelsen, da han tilbage i 1935 forfattede teksten, til det nærmeste vi kommer en nordjysk nationalmelodi. En melodi som i øvrigt den dag i dag, stadig kan høres fra Vesttribunen når de nordjyske drenge og piger skråler med på “AaB vi elsker dig mer’ end du aner”
Og blæsten går i den grad frisk over Limfjordens vande for AaB i denne 21/22 sæson og heldigvis er der pænt med medvind.
Status efter de første 11 kampe, og dermed halvdelen af grundspillet i Superligaen er, at AaB ligger nummer 3 med 21 point efter 6 sejre, 3 uafgjorte og kun 2 nederlag.
Det er dermed den bedste sæsonstart for AaB i Superligaen i 20 år. Vi skal helt tilbage til sæsonen 01/02 for at finde en bedre start. Dengang hentede man 25 point på de første 11 spillerunder.
Jeg tillader mig at fokusere på det positive i dette skriv, selvom en statistisk nørd ville kunne punkter, som alt andet lige ville kunne bekymre en anelse. Selvom AaBs forsvar bliver rost til skyerne, så er de stadig et af de hold der tillader modstanderen flest store chancer. Indtil videre har vi været velsignet af, at AaB målmand Jacob Rinne har stået på et fantastisk niveau, og vel sagtens kun kan klandres ét enkelt af de ni mål der er lukket ind – Her tænkes på Brøndbys 2-1 scoring tidligere på efteråret. Til gengæld har jeg ikke tal på, hvor mange gange selv samme Rinne har hevet den ene store redning frem, efter den anden. Han er simpelthen vital for den succes som holdet har i øjeblikket.
Som sagt vil jeg ikke fokusere på det dårlige, eller udviklingspunkterne som det retteligt bør kaldes. Det er langt sjovere at fokusere på alt det positive – og der er nok at tage fat på her! Jeg kommer ikke til at gå alt for analytisk til værks, dertil er de analytiske evner hus undertegnet ikke stærke nok. Jeg vil skrive tingene som jer ser det, som jeg mærker det og som jeg hører det. Den sidste del med hørelsen vender jeg lige tilbage til.
Hvordan er AaB så kommet frem til den nuværende succes? Det er virkelig et godt spørgsmål, for vi skal ikke mange måneder tilbage før at man i det fjerne kunne høre visken om, at AaB træner Martí Cifuentes kunne tage hen hvor peberet gror! Undertegnet fik også, i et svagt øjeblik, sendt ham på porten.. Det er vist meget godt at AaB sportsdirektør Inge André Olsen har mere styr på sit blodtryk end jeg havde. Cifuentes overlevede den sløje start, og det skal vi være glade for, det er det kontinuerlige arbejde fra hans, stabens og spillernes side, vi nu ser udfolde sig, ikke til fulde, men i en meget meget positiv retning. Netop det at jeg ikke sidder med fornemmelsen af, at AaB er i nærheden af sit maksimale lige nu, er noget af det jeg glæder mig mest over. Der er massere af plads til forbedringer og de forbedringer ser vi fra uge til uge. Det er en fornøjelse at se, hvordan Cifuentes’ idéer (som var noget svære at få øje på i starten, for både fans og spillere), nu virkelig begynder at skinne igennem. Det er helt tydeligt at der har været stor fokus på det defensive samt fase 1 og 2 i henholdsvis opbygningsspillet nede bagfra, hvor det er helt tydeligt hvor stor en andel af opspillet som Jacob Rinne har (Det er i øvrigt noget der bør være til stor inspiration for andre hold), og op på den midterste del af banen, hvor pres og pasningstilbud begynder at sidde lige i skabet. Der er stadig pænt med plads til forbedringer i det offensive, hvor både det at komme frem til de åbne chancer samt ikke mindst at udnytte dem i det åbne spil, har været en udfordring i starten af sæsonen. Heldigvis har vi været ualmindeligt skarpe på standardsituationer, hvor især hjørnespark har givet et uhørt højt afkast i form af scoringer. Det’ sgu dejligt at have det våben, hvis spillet ikke helt flyder!
En der til gengæld flyder, er vores norske Elv Iver Fossum – Hold nu kæft hvor har han været god i den her sæson! 11 kampe, 5 mål, 4 assist – Værsgo! Den norske troldmand har været her, der og alle vegne. Han er den spiller i superligaen som har tilbagelagt flest kilometer, og hvilke kilometer det har været. Hans evne til at læse spillet og stå de rigtige steder, har været second to none i den første halvdel af grundspillet. Fortsætter han på det niveau, så skal vi nyde ham så længe det varer. Med kontraktudløb i sommeren 2023 er det ikke urealistisk, at han kan forsvinde allerede til vinter, hvis AaB virkelig vil lave en mønt på ham. Personligt håber jeg at han bliver i klubben minimum sæsonen ud, men pengene kan blive så store, at et salg er uundgåeligt.
En spiller hvor et fremtidigt salg også er uundgåeligt er ubetinget Malthe Højholt – førsteelskeren fra Hjørring – Som den direkte aflæser for Oscar Hiljemark, har han virkelig taget dirigentstokken fra dag ét i denne sæson. Jeg ved ikke hvad knægten har fået skudt ind i blodårerne hen over sommeren, og jeg er heller ikke sikker på at jeg vil vide det! Spøg til side. Højholt har udviklet sig i et astronomisk tempo. Vi skal ikke længere tilbage end til forrige sæson, hvor han lignede en kommende forstærkning på AaBs Jyllandsseriehold. De tider er heldigvis forbi. Malthe Højholt ejer den aalborgensiske midtbane sammen med Pedro Ferreira. Nogen førsteelsker er Ferreira ikke, han er nærmere gymnasiets badboy, og som det mest naturlige, render han med skolens smukkeste pige. Det er ham i øvrigt vel ondt, med tanke på det niveau som han også har lagt for dagen i denne sæson. Hvor Højholt i sidste sæson lignede en kommende forstærkning for Jyllandsserieholdet ude på Hornevej, så lignede Pedro en spiller i forårssæsonen, som med nød og næppe ville kunne kæmpe sig til en plads på bænket på AaBs serie 4 hold. Lige så ringe han var i foråret, lige så fantastisk har han været i denne sæson. Med 35 bolderobringer ligger han på en flot 1. plads i Superligaen ud i den disciplin. Eneste lille malturt i bægeret er, at han stadig tager nogle åndsvage gule kort.
Der kunne skrives stolpe op og stolpe ned om mange af AaB spillerne, men jeg vil skåne jer for yderligere. Jeg kommer dog ikke udenom lige at sende Kristoffer Pallesen en kærlig tanke. Superligaens assistkonge! Hvor fanden kom det fra? Vi var nok nogle stykker der lige måtte opdatere smartphonen en ekstra gang, da AaB i slutningen af november ’19 annoncerede at man havde forlænget Pallesens aftale med yderligere 4 år. Her to år senere, ligner det jo nærmest en genistreg fra Thomas Bælum, som var manden der fik den fantastiske idé.
Til slut har vi lige et hængeparti fra tidligere. Jeg skrev at jeg ville skrive den her artiklen som jeg så, mærkede og hørte alt omkring AaB. Især den sidste del med hørelsen, fortjener at blive fremhævet. Vesttribunen; For pokker der sker ting og sager nu! Egentlig kan jeg ikke kun beskrive det der foregår på den tribune i øjeblikket, som en del af høresansen. Det er hele pakken der kommer i spil her. Den udvikling som den tribune har været igennem i de sidste par sæsoner, og som virkelig har taget fart her efter tilskuerne igen fik lov til at komme til fodbold igen, er tæt på ubeskriveligt. Det er et tårnhøjt niveau der bliver lagt for dagen. Der er mange der har en stor stor ære af den udvikling vi ser. Vesttribunen som paraplyorganisation for et samlet fanmiljø med grupper som AaB Tifo Kaos, ASC og Auxilia samt de gamle Frontline og Boys drenge. Alle som en har de hævet niveauet på tribunen til et niveau som vi ikke har set i Aalborg før. Peter og Chemnitz i capotårnet, der giver den 200% gas hver evig eneste gang.. Respekt drenge!
Alle som en har fået Vesttribunen til at hoppe. Nu kan vi kun håbe på, at AaB også på banen hopper direkte ind i top 6 når 22. spillerunde er overstået. Det er jeg egentlig ikke så nervøs for, for den friske blæst fra Limfjordens vande, suser også over Vestbyens tage og Aalborg Portland Park.
