Categories
10 hurtige

10 hurtige med Oliver Ross

Efternavnet lyder meget bekendt. U-17 spilleren Oliver er lillebror til Mathias Ross. Han scorede i øvrigt sit første senior mål for reserverne i mod Hobro her fornylig. De 10 hurtige er nu kommet til Oliver Ross.

1. Hvilken position på banen er din favorit?
Enten angriber eller venstre kant.

2. Hvad er dine forcer/styrker på banen?
Vil sige min målnæse og min teknik.

3. Hvem er den bedste spiller du har spillet med?
Jeppe Kjær der spiller i Ajax, ham spillede jeg med på U17-landsholdet.

4. Hvem er den bedste spiller du har spillet mod?
Nok Filip Kristensen der spiller i Randers, han er dygtig.

5. Hvem er dit idol?
Didier Drogba.

6. Hvilket hold er dit favorithold?
AaB og Chelsea.

7. Hvad er dine mål i AaB?
Jeg tager det bare som det kommer, selvfølgelig er en af mine drømme at blive en profil for AaB en dag. Men lige nu gør jeg det bare så godt jeg kan, og så kommer det hele nok hen ad vejen.


8. Hvordan var det at få debut på u-landshold?
Det var en stor ting for mig, landsholdet er noget jeg har kæmpet for i langtid, så det var selvfølgelig bare mega fedt, at min debut kom mod Tyskland.

9. Hvordan føltes det at score på reserveholdet?
Mega fedt, det var selvfølgelig dejligt at komme med og endda score, og få bevist, at jeg sagtens kunne være med. Så det var kanon.

10. Nu spiller storebror Mathias mere eller mindre fast på Superliga-holdet, syntes du at dit efternavn forpligter noget?
Jeg føler ikke at efternavnet forpligter, det klart der måske er lidt flere øjne og forventninger til en, når de hører eller ser efternavnet, men det er ikke noget der er uvant for mig, eller noget jeg tænker på. Så jeg syntes bare det er mega fedt og håber, at vi en dag kan stå inde på stadion sammen.